Natsværmer interview | Mayday Press

AFRICAN PULP -

en ny thriller-genre kreeret af en hvid afrikaner, danskfødte Jørn Stjerneklar

Af Ursula Pirelli, Hout Bay august 2023

Det er efterhånden nogle år siden, jeg blev hyret ind til at skrive en artikelserie i fire dele op til Mayday Press' 25 års jubilæum. Nu har firmaet igen bedt mig om at skabe opmærksomhed i forbindelse med Jørn Stjerneklars første roman, Natsværmer.

Som i 2014 er jeg taget til Hout Bay for at møde Stjerneklar i vante omgivelser. Med et stille håb om, at han har aflagt sig den dårlige vane med at svare på spørgsmål med modspørgsmål. Man har da lov at håbe.

Efter at have fået serveret en virkelig god kop kaffe - ”Det er bourbonbønner fra Rwanda,” fortæller Stjerneklar stolt - sidder vi nu i firmaets redigeringsuite, som parret beskedent kalder' Førerbunkeren'.

”Det er her, jeg sidder og skriver,” siger Stjerneklar overflødigt. Og fortsætter: ”Hvad synes du om Natsværmer?”

På den måde starter interviewet igen med et spørgsmål fra hans side. Tålmodighed er ikke en dyd i Afrika i selskab med Stjerneklar, det er livsnødvendigt at have i rigelige mål.

Stjerneklar, hvem er dine litterære forbilleder?

”Jeg må ikke have sådan nogle som fotograf. Da min dokumentarfilm 'En dansker i Helvede' blev omtalt i filmmagasinet EKKO i 2008, mente anmelder Erik Valeur i en kommentar, at jeg havde ”litterære ambitioner”. Det var ikke positivt ment. Derfor har jeg ingen intentioner om at være litterær.”

Men du må da have nogle forfattere, du ser op til?

”Selvfølgelig. Jeg vil fremhæve to i den sammenhæng. Danske Sven Hazel, ham må du kende, du som er halvtysker? 'Døden på larvefødder'. Siger titlen dig ikke noget?”

Stjerneklar ser spørgende på mig. Jeg nikker for fredens skyld.

”Hazel måtte jeg ikke læse som dreng eller ung. Forfatteren var ifølge min mor indbegrebet af smuds, über-nazist og tilmed landsforrædder. Lise, som min mor hed, var ligeglad med mine mange pornoblade og sågar sciencefiction-romanerne. Men Hazels navn måtte jeg ikke engang tage i min mund. Jeg skal indrømme, at Hazels bøger - alle 14 - ikke er i nærheden af at være stor litteratur. Han er et forbillede udelukkende, fordi han solgte over 53 millioner eksemplarer af de 14 udgivelser. Se, det er noget at stræbe efter.”

Og den anden favoritforfatter?

”Nå ja...det er amerikanske Nelson DeMille. Han er faktisk på grænsen til at være litterær, især i de første mange romaner. Og midtvejs i sit forfatterskab – okay, midtvejs er måske forkert, for DeMille skriver stadig - skaber han en gennemgående jeg-fortæller, John Corey, som er dejlig ironisk, sarkastisk og tilmed kvik i hovedet. Han er også på grænsen til at være en gammeldags mandschauvinist i glimt. Jeg kan røbe, at Corey har en del tilfælles med min fortæller 'Bro', altså Alexander Brogaard i Natsværmer. Livet skal for eksempel ikke tages alt for seriøst, undtagen når situationerne kræver det. Er du ikke enig?

Men du kan vel ikke forsv...

”Hvis jeg lige må afbryde, er det ok”, spørger Stjerneklar retorisk.

"Ja, fint." Mit suk er uhørligt.

”DeMille har skrevet mere end 25 romaner, tre af dem er filmatiseret, du må kende Generalens Datter? Den har John Travolta i hovedrollen.”

Endnu engang et blik, som antyder, at jeg må være debil, hvis jeg ikke nikker. Så jeg vipper ivrigt mit hoved op og ned.

”Det er selvfølgelig en ambition for mig også, men den er ikke litterær. Altså at få mine personer op på det store lærred. Vidste du i øvrigt, at DeMille har skrevet en bog, der har titlen Mayday? Du kan godt se, at han som forfatter for mig ikke er til at komme udenom.

Men du kan vel ikke forsvare mandschauvinisme i nogen former?

”Tja...”

Pausen trækker ud. Har Stjerneklar for en gangs skyld tabt mælet?

”Nej, men det er jo det fede ved at skrive fiktion. Jeg kan, hvis jeg vil, tillade mine personer at være for eksempel virkelig klamme.”

Du kalder din genre for 'African Pulp'. Hvorfor det?

”Nu nævnte jeg lige John Travolta i Generalens Datter. Travolta er jo fænomenal i netop Pulp Fiction, Tarantinos bedste film. Der er lidt inspiration derfra, kun lidt. Men det er også, fordi folk har et misforstået syn på begrebet Pulp. Nu ved jeg ikke, om du har læst eller set de mange bøger og tv-serier, som englænderne begyndte at kalde Nordic Noir?”

Jeg svarer ikke. Stjerneklar kan selv.

”Stjernen i den genre er Sarah Lund, en politkvinde, der render rundt i strikkede trøjer fra Island. Som er fraskilt og har problemer med eksmanden, sit barn, sin mor. Det hele er fucking problemer sovset ind i gråvejr og vintermørke. Vanvittigt deprimerende at se på og læse. Jeg synes, folk trænger til noget tropesol, lykkelige hovedpersoner uden problemer i parforholdet, lidt luksus, du ved. Strandferie i Mombasa, safari i Amboseli.”

Men hvorfor Pulp? Det er jo en genre, folk ser ned på.

”Se, du er altid så fordomsfuld og uvidende. Hvor ville verden være uden en karakter som Tarzan? Han er sgu da indbegrebet af African Pulp. Og tag ”Mørkets Hjerte". Du ved godt, hvad den bog har betydet for verdenslitteraturen, ik? Og for Afrika. Tror du Joseph Conrad var kommet frem, hvis han ikke var startet med at skrive pulp? Nå ja, jeg kommer også lige i tanke om Zorro, som en anden betydningsfuld personage i pulp fictions mange verdener.”

Men Stjerneklar, Zorro er jo...

”Du kan mene, hvad du vil om Zorro. Men tag så lige Isaac Asimov, Ray Bradbury og Arthur C. Clarke, tre af de store indenfor science fiction. De startede alle med at skrive pulp.”

Helt ærligt, hvem læser science fiction i dag. Vi bor jo midt i den fiktion.

”Typisk dig, Ursula, fissefornem, elitær som altid. De tre er mega store, men ok, hva' med forfattere som Agatha Christie og Dashiell Hammett?”

De er jo ikke ligefrem nobelprismodtagere, Stjerneklar. Krimier ku' de skrive, ja, men litteratur?

”Forestil dig en verden uden Tennessee Williams, Mark Twain, Jack London, Rudyard Kipling eller William S. Burroughs?”

Stjerneklar ser triumferende på mig.

”Alle dem, jeg nævner, startede med pulp.”

Jeg lægger mig fladt ned, men siger det selvfølgelig ikke til Stjerneklar, så vil jeg aldrig skulle høre på andet.

Hvad vil du så med din såkaldte African Pulp?

”Først og fremmest underholde for en billig penge. Men jeg vil også gerne få nogle nye læsere til at interessere sig for kontinentet. Sådan nogle, der ellers ikke gider Afrika."

Er det alt?

”Nej, gu er det da ej. Altså islam er jo en gammeldags religion, men desværre også dødelig, når de rettroendes overbevisning manifesterer sig i form af massedrab og ufrihed. Og her vil jeg gerne åbne folks øjne for, at Afrika lider mest under den terror. Ikke jer i Europa. Prøv at hør et citat fra bogen.”

Stjerneklar scroller frem på iMac'en.

”Det er et citat fra min hovedperson, Bro blir' han kaldt. Er du klar?”

Det er ikke nødvendigt at svare.

”I virkeligheden sidder jeg her i min bil udenfor et hotel i 2021 og bliver gennemtjekket, fordi en flok mænd tilbage i år 632 ikke kunne enes om, hvem der skulle være kalif, Guds stedfortræder på jorden. Dybest set er hele miseren et familieskænderi gået galt, rigtig galt. For snart 1.500 år siden. Det skal vi vantro nu bøde for.”

Stjerneklar vender sig triumferende mod mig.

”Det er sådan, det er. Alle lider, fordi nogle gamle mænd i fucking år 632 ikke ku' blive enige om, hvem der sku' være kalif. Tænk over det.”

”Vil I ha' mere kaffe?” Helle Maj dukker op i bunkeren.

”Ja tak, vi er færdige her,”lyder det fra fotografen.

Min Stjerneklare kvote er åbenbart opbrugt.

Natsværmer udkommer som e-bog den 31.august. Bogen er på 400 sider og forhandles hos de store netboghandlere for kr. 129,50. Den tilbydes med rabat på forlaget maydaypress.dk for kr. 99,50. Senere på året vil den også blive tilgængelig som lydbog.

Den engelske udgave ”The Norwegian- a thriller on terror”, bliver sat til salg hos maydaypress.dk og amazon.com for USD 9.99 engang i september 2023.