Tilbage til fremtiden

Af Ursula Pirelli

Efteråret burde have indfundet sig hernede på sydspidsen af Afrika. Men hedebølge efter hedebølge ruller ind over Kapstaden. Var der nogen, der sagde global opvarmning? Maj og Stjerneklar har trukket mig ud i haven, hvor en megaparasol udgør et åndehul i eftermiddagsolens stædige stråler.

Sidste interview med den dynamiske duo i denne omgang. Temaet, har jeg besluttet mig for, skal være noget så originalt som fremtiden. Jeg synes, vi har kigget rigeligt tilbage i de senere uger.

”Det er jo ikke, fordi vi er gået i stå, eller hva'?”

Stjerneklar har en irriterende evne til at spørge, når han skal svare. Han påstår, at det er en afrikansk uvane, han har samlet op.

”Du har da selv mødt masser af mennesker hernede på kontinentet, der starter eller slutter med et 'what', for så selv at svare eller hva'”?

Der var den igen.

Jeg får Maj ind over.

”Jeg synes, vi har har foretaget os en masse, der peger fremad. Tag nu fotokonkurrencerne,” siger hun.

”Og vores hjemmeside, den vokser sig større og større. Sidste år steg besøgstallet med 50%. Fra 8000 til 12000. Og i år ser det ud til at være med en stigning på de samme procenter.”

Hun ser lidt stolt ud.

”Det er sgu meget godt gået af et lille produktionsselskab. Tænk, at vi kan have så mange, der gider følge med i, hvad vi går og laver,” supplerer fotografen uden at spørge mig om noget som helst. Det må være varmen.

Hvordan er fotokonkurrencerne så gået?

”Overal forventning. Nu kan jeg jo ikke afsløre ret meget endnu. Men opbakningen til ideen fra vores kolleger både i Danmark og resten af verden har været fænomenal. Jeg kan godt afsløre, at de tre nominerede billeder i Mayday Press Photographer of the Year-konkurrencen er taget af tre prisvindende fotografer. Den ene af dem har vundet en af de helt store priser indenfor pressefoto,” siger Stjerneklar. Igen uden at spørge om noget.

”Men også Årets Professionelle Hyggefoto har fået folk til computeren. Både PF'ere og DJ-fotograferne har stillet op. Så vi ser helt klart, at formålet med at få positive billeder fundet frem fra gemmerne er lykkes. Nu håber vi så, at trenden vil fortsætte, og at kollegerne til næste år vil lade det smitte af på de billeder, de sender ind til Årets Pressefoto. De har dem jo, kan vi se”.

Stjerneklar smiler skælmt. Så tror han nok ikke på den teori.

Hvorfor kalder I jer den dynamiske duo?

”Den Dynamiske Duo. Det er altså ikke noget vi har fundet på. Det var en af cheferne på DR, der fandt på det navn til os. Men at blive sammenlignet med Batman og Robin, det kan vi leve med. Og nu spørger du garanteret, hvem af os, der så er Batman”, griner Maj.

”Det er jeg selvfølgelig. Helt stjerneklart,” siger Jørn.

Helle Maj kaster sin cigaretpakke i hovedet på ham.

Jeg spørger, om de kan forklare, hvad der har gjort Mayday Press til den succes, det er.

”Det er jo forretningshemmeligheder,” svarer Helle Maj. Jørn kigger på hende.

”Skal vi fortælle hende om Hitchcock?” spørger han Maj. Hun nikker.

”Jeg hørte allerede som barn det med, at Alfred Hitchcock altid havde en cameo i sine film. Han var der altid et eller andet sted. Så da vi begyndte at lave dokumentarfilm, lod vi vores biler optræde i dem. Altså ikke i alle filmene, men næsten. Den grønne Landrover, den cremefarvede Mercedes og så videre. Uden at folk selvfølgelig skulle have det at vide. De holder bare parkeret et eller andet sted i filmen.”

Stjerneklar ser ud, som om det er Breaking News og verden bare ikke kan vente på at få den vigtige information. Han kan ikke stoppe talestrømmen.

”Folk kan nu gå ind og se eller gense vores film, og så kan de gætte på, hvilken af bilerne de ser, der er vores.”

Fantastisk. Iderigdommen kender åbenbart ingen grænser hos 'Den Dynamiske Duo'. Det er tid til at få dem ned på jorden.

”Har I aldrig været ved at gå på røven?

Spørgsmålet rammer begge som en iskold uppercut midt i den globale opvarmning. Men af egne erfaringer ved jeg, at livet som freelancer ikke er så rosenrødt, som Mayday Press beskriver det.

”Jo, selvfølgelig har vi været nede at røre bunden et par gange,” Helle Maj, der er økonomichef i firmaet, får panderynker.

”1998 og 2010 er dem vi kalder de forbandede år, når vi en sjælden gang tænker over livet. Og vi lever da med risikoen hver dag. Altså, at skuden går ned med mand og mus. Men det er ikke noget, der holder os søvnløse...”

Maj ser tænksom ud og fortsætter lidt tøvende med to ord, ”...ret tit.”

Stjerneklar har været inde i studiet og sat musik på eftermiddagen. Han har taget en time-out fra tankerne om økonomi og livets ulyksageligheder. Tonerne fra et umiskendeligt afrikansk band flyder ud gennem den åbne dør og fylder den lille have.

”Kender du dem”, spørger han.

Så er vi tilbage, hvor vi startede. Han spørger, jeg svarer. Nej, jeg kender ikke bandet, men er sikker på, at fotografen nok skal fortælle mig, hvem det er.

”De hedder Orchestra Baobab og cd'en hedder 'Specialist in all Styles'. Det passer sgu meget godt til os, synes du ikke?”

Hvad skal man sige til et spørgsmål af den kaliber? Solen har flyttet sig ned bag Karbonkelberg. I en normal april måned ville det have betydet en kølig afsked med dagen, men her i 2014 sveder vi stadig. Det er tid til at afslutte historien om Mayday Press.

Jeg har fået lov til selv at finde illustrationerne til denne sidste artikel, som har taget en drejning, jeg ikke lige havde planlagt.

Det kan være svært at forstå, men Stjerneklar - den efterhånden meget gamle hippie - er usandsynlig tjekket med sit liv og sine billeder. Hans livslange værk af fotografier er let tilgængelige. Om det er digitalt eller analogt i form af negativer og positiver, kan han finde et hvilket som helst billede frem på under fem minutter. Han hjælper mig rundt i systemet.

Men han er ikke helt tryg ved situationen. Vi har aftalt, at de billeder, jeg vil bruge, ikke må have været offentliggjort før.

”Der skal sgu ske noget nyt. Det er jo det, 25-års jubilæet handler om,” som Stjerneklar frisk formulerede det, da vi lavede aftalen. Men ungdomsbillederne mener han er utidige.

Parret ser frem til jubilæums-receptionen den 8. maj i Danmark.

”Det er bare så fedt at kunne nå sådan en milepæl sammen og stadig være begejstret for både vores fag og hinanden,” siger Maj højtideligt.

Hvis det kan blive mellem jer læsere og undertegnede, så er den 8. maj også Helles fødselsdag. Jeg kan desværre ikke komme til Danmark og fejre dem, men ønsker dem en fantastisk dag.

"Jeg er glad for, du har valgt det billede", siger fotografen.

"Vi tror begge, det er et afgørende moment i Mayday Press' overlevelse. Helle bliver velsignet af Lakshmi, elefanten vi tit snakkede med i Pondicherry ovre i Sydindien. Vi er lige kommet ind i 2011, helt præcist er det den 11/1 2011. Bare datoen siger jo alt," fortæller Stjerneklar.

"Vi har på det tidspunkt omkring 3.000 kroner på bank-kontoen. 2010 harværet fuldstændig vanvittigt. Intet at lave. Men efter vi begge bliver velsignet af hende her Lakshmi, så vælter det ind med jobs".

Om de to har tænkt sig at konvertere til hinduismen, vover jeg ikke at spørge om. Jeg ved, at religion er et emne man skal gå stille med i Stjerneklars nærhed.

"Jeg mener, det vi gør der i december 2010 er vintage Mayday Press. Ganske få penge i banken, ingen udsigt til jobs. Så hiver vi stikket ud og bruger de få kroner, der er tilbage og tager til Østen i seks uger. Sri Lanka, Indien og så forbi Oman på hjemvejen," fortæller Maj. Som på fotoet sidder på det næstdyreste hotel i Trankebar.

"Skal man gå på røven, så kan man ligeså godt gøre det med stil," konkluderer hun.